Kære Skibonitter

Læserbrev i Skive folkeblad d. 16/11-17

Ja, meget har I lagt ører til og set den sidste måned. I har i hvert tilfælde set at alle nuværende byrådsmedlemmer i den grad stå i kø for at fortælle om alt det de har opnået, og at de alle lige pludseligt har fået venner på Christiansborg. Vi er heldigvis også blevet præsenterede for alt det man vil arbejde for de næste 4 år.

Ærgerligt at det sker kun 1 mdr. før valget. Hvorfor det er ligesom om, at når vi er kommet i gang med byrådsarbejdet i januar måned, så bliver den store dør til omverdenen lukket og bliver ikke åbnet igen før 1 mdr. til næste kommunalvalg.

Kære vælger, bliver Skive-Listen repræsenteret de næste 4 år, vil vi det anderledes. Vi vil løbende fortælle i pressen om status og temperaturen i byrådet, og vi vil ligeledes kæmpe for en sober dialog hvor politikken kommer i højsædet.

Giv os en chance for at bevise det vi har lovet i denne valgkamp – at 31 vidt forskellige kandidater kan samarbejde og i den grad være med til at holde en sober linje. Det var ellers dødsdømt af de fleste af de nuværende byrådsmedlemmer. Det ville ikke kunne lade sig gøre.

Se Skive-Listen som en lille oprør imod den nuværende arbejdsform der i dag hersker i vores byråd.

Vi vil gerne være din stemme i Skive Byråd på en ny, ærlig og levende måde.
Tak til alle for støtte og opbakning.
Giv din støtte til 31 forskellige Skibonitter – der vil Skive!
Eller stem personligt på

 

Med venlig hilsen

Palle Jepsen
Søndergade 10
7800 Skive
Kandidat for Skive-Listen

Læserbrev i Skive folkeblad

Lidt forundring over Borgmesteren

Dejligt at se dig tilbage, hvor vi mødtes til vælgermødet hos Rotary. 

I et indlæg i Skive Folkeblad giver du udtryk for at Skive-Listen vil udvikle et a- og et b-hold, at vi kommer nemt afsted osv. i nogle kommentarer om Skive-Listens valgprogram.

Vi har faktisk forsøgt at komme med konkrete bud på hvorledes vi kan komme videre. Alle siger jo at de eksempelvis vil BIG BLUE SKIVE. Men alle ved vel også at skal det realiseres gøres det ikke med 5 mio. til nogle broer pr. år og ansættelse af en medarbejder. Her vil vi gerne sætte turbo på. Ikke for at genere hverken V eller DF men fordi vi synes at det er nødvendigt med markant satsning, hvis eksempelvis BIG BLUE SKIVE skal være andet end flotte ord.

I forbindelse  med mødet i Rotary, hvor jeg forklarede om et af Skive-Listens andre indsatsområder – etablering af Erhvervenes Hus – og at der skal en helt anderledes satsning og strategi til for at understøtte de mange små og halvstore virksomheder i Skive blev det temmelig knottent modtaget af dig, Peder Christian og sagt at det må erhvervslivet i såfald selv klare. Det tror jeg også at vi er mange, der er parate til. Men vi skal vel som politikere have et bud på hvad det er vi vil med Skiveegnens Erhvervs- og Turistkontor. Ideen med at flytte erhvervskontoret til bygningerne ved Skivehus – som byrådet besluttede tidligere i denne periode – giver ikke megen udvikling

Skive Byråd har i en god mening brugt over 20 mio. på diverse udviklingsprojekter i Salling. Vi foreslår nu at bruge eksisterende midler på at sætte gang i udviklingen af Skive og Højslev/Nr. Søby – området og en helt anderledes måde at tænke erhvervspolitik på. 

Er det nu så slemt?

Kære Peder Christian – få nu ja-hatten på, så vi sammen kan forbedre udviklingen af vores dejlige kommune. Mere forlanger vi egentligt ikke

Med venlig hilsen
Palle S. Jepsen
Søndergade 10
7800 Skive
Kandidat for Skive-Listen

 

Hold da op – Debatindlæg til valgkampen i Skive

Hold da op, hvor var denne valgkamp blevet kedelig, hvis ikke Skive-Listen havde set dagens lys, skriver kandidat for Skive-Listen.

Hold da op, hvor er der kommet gang i blækket.

Hold da op, hvor man har meninger omkring Skive-Listen.

Hold da op, hvor var denne valgkamp blevet kedelig, hvis ikke Skive-Listen havde set dagens lys.

Hold da op, hvor vi i den grad trænger til en mere positiv debat for at tale vores kommune op.

Hvor er det dræbende den ene gang efter den anden fra flere af Venstres garvede politikere at læse og høre om, at Skive-Listen er en byliste med henvisning til at vi er flere, der nu engang tilfældigvis bor i den dejlige by, Skive.

Kære Jens Peter Hedevang – Venstres liste har 3-4 , der også bor i Skive. Er I så en landliste, der p.g.a. at næsten alle bor udenfor Skive kun vil området udenfor Skive. Nej vel, men det er jo disse motiver, som du prøver at hæfte på Skive-Listen.

Vi vil gerne sætte endnu mere gang i hele kommunen med Skive som lokomotiv. Og det er vel ikke os, der skal have skylden for at Realdania også mener, at det er vigtigt at satse på hovedbyen.

Vi har givet udtryk for, at man skal satse markant på de mange små og mellemstore virksomheder for at skaffe flere arbejdspladser. Kære Jørgen Christensen, nyudsprungen Venstremand, – du har mange meninger om Skive-Listen og vores erhvervspolitik, som du siger, at det kniber dig at forstå. Men også du var jo meget begejstret på DI-turen, det var vi alle.

Jeg vil gerne invitere dig og Jens Peter Hedevang på kaffe og se en virksomhed i en anden skala, så tror jeg, I vil forstå bl.a. vores ide til et nyt erhvervscenter.

Og hvis vi så ikke skal bruge tiden på at diskutere, hvor vi kommer fra, ja så kan vi læse, at kandidaterne på Skive- Listen ikke har evner og hvad der ellers er sagt – men til såvel nye som erfarne Venstre-politikere, tænk den energi, I alle har brugt på at finde kandidater til jeres liste, og vær stolte over, at der er 18 borgere udenfor Skive, der sammen med tre fra Skive vil slås for at gøre kommunen til en endnu bedre kommune at bo i, og glæd jer over, at der kommer en Skive-Listen med 31 vidt forskellige almindelige mennesker. Det er da en kæmpe sejr for vores lokaldemokrati.

Kære vælger i Skive Kommune: Du har muligheden for at hjælpe 31 vidt forskellige mennesker til at være med til at give et frisk pust til vores kommune. Vi kan garantere, at en stemme på os er en stemme på en meget mere positiv dialog, hvor vi går efter resultater og ikke efter hoveder – eller hvor vi bor henne.

Giv vores kommune en ny start – skift spor

»Skive-en by i udvikling« er vores fælles mål.

Stem på Skive-Listen liste M.

Med venlig hilsen

Palle S. Jepsen,

kandidat for

Skive-Listen,

Søndergade 10,

7800 Skive

Hvad vil jeg gøre for Skive Kommune

Jeg stiller op for Skive-Listen til valget 21. november 2017 i Skive Kommune.

Palle S. Jepsen, 60 år, Stenhugger.
Jeg er udannet stenhugger og har drevet selvstændig virksomhed i mere end 36 år.
Født og opvokset i Ringkøbing, og boet i Skive siden 1981.

Jeg har altid interesseret mig for det nære, lokale samfund, da jeg holder rigtig meget af vores by og vores egn.
Her på Skiveegnen har vi alle former for herlighedsværdier.
Mit hjerte har altid banket for den lokale erhvervspolitik, da jeg mener at med Skives geografiske placering, er dette den største resource og mulighed vi har for at vækste her på egnen.
Mit store ønske er at få etableret et nyt kompetence-center, hvor alle små og mellemstore virksomheder kan få den nødvendige professionelle hjælp og vejledning til at fastholde arbejdspladser
og til at udvikle sig.

Tænk blot, hvis hver virksomhed i hele Skive Kommune kunne øge deres medarbejderskare med 3-5%
Det er nu, vi skal have etableret dette Erhvervenes Hus eller kompetence-center med de relevante resourcer der nu skal
til for at servicere virksomhederne.

Jeg vil kæmpe for en mere åben og udadvendt styring af vores kommune. Direktionen skal være meget mere synlig for borgerne, så vi alle har mere føling med hvad der sker. Måske man kunne flytte
et enkelt byrådsmøde ud af Skive by, hvert år.

Skive Kommune skal være verdens bedste arbejdsplads.

Vi skal finde flere resoucer til de svageste i vores kommune og vi SKAL finde økonomi til alle de varme hænder der nu skal til.

 

Palle Jepsen
– din stemme vil arbejde hårdt og aktivt for Skive Kommune.
Stem på nummer 19 på liste M.